Integrér vores udendørsarmaturer direkte i Archicad.
BIM-OBJEKTER
til dit projekt
BIM-objekter fra LITE
Gør LITEs udendørsbelysning til en del af dit BIM-projekt
Hos LITE ønsker vi at gøre det enkelt for arkitekter, landskabsarkitekter og rådgivere at arbejde med vores belysningsløsninger allerede fra de tidlige projektfaser.
Derfor har vi i samarbejde med Graphisoft Danmark udviklet et udvalg af vores udendørsarmaturer som intelligente BIM-objekter til ArchicCAD. Med BIM-objekterne kan du integrere LITEs armaturer direkte i dit projekt og anvende dem i både 2D-tegninger, 3D-modeller og visualiseringer. Samtidig får du adgang til en række indstillinger, der gør det muligt at konfigurere armaturerne efter det konkrete projekt.
BIM-objekter til projektering og visualisering
BIM er mere end en 3D-model. De intelligente objekter skaber sammenhæng mellem projektets tegninger, modeller og informationer og kan blandt andet understøtte:
- skitsering og projektering
- 2D-tegninger og 3D-modellering
- visualiseringer
- tværfaglig koordinering
- kvalitetssikring og kollisionskontrol
- dokumentation og mængdeudtræk
Med LITEs BIM-objekter får du et digitalt produktgrundlag, der afspejler de faktiske armaturer og gør det lettere at arbejde konsekvent med belysningen gennem projekte.
LITEs BIM-objekter indgår i den danske lokalisering til ArchiCAD og kan findes via Lamp Tool.
Arbejder du i et projekt baseret på den relevante danske ArchiCAD-template, vil objekterne være tilgængelige direkte i biblioteket.
Arbejder du i et ældre projekt eller i et projekt, der ikke anvender den danske lokalisering, kan BIM-objekterne downloades her på siden og efterfølgende tilføjes via Library Manager i ArchiCAD.
Find og tilpas LITEs BIM-objekter
LITEs BIM-objekter indgår i den danske lokalisering til ArchiCAD og kan findes via Lamp Tool.
Arbejder du i et projekt baseret på den relevante danske ArchiCAD-template, vil objekterne være tilgængelige direkte i biblioteket. Arbejder du i et ældre projekt eller i et projekt, der ikke anvender den danske lokalisering, kan BIM-objekterne downloades her på siden og efterfølgende tilføjes via Library Manager i ArchiCAD.
Hvert BIM-objekt har en grafisk brugerflade, hvor du kan finde information om den enkelte produktserie og tilpasse objektet til projektets behov.
Afhængigt af armaturtypen kan du blandt andet konfigurere mastehøjde, antal armaturer på samme mast, placering og orientering, mastetype, materialer og fundament.
Rosa aluminiumsmaster fra DAV Nordic er desuden integreret som en mulighed i BIM-objekterne. Det er også muligt at tilvælge betonfundament, hvilket eksempelvis kan være relevant ved taghaver, byrumsprojekter eller installationer med mange øvrige føringer i jorden.
2D, 3D og visualisering
Da BIM-objekterne både anvendes til 2D- og 3D-visning, kan du tilpasse deres grafiske udtryk efter den enkelte tegning.
I 2D kan armaturerne eksempelvis vises som top-view på en belysningsplan eller som et mere enkelt symbol på tekniske tegninger. Indstillingerne kan foretages på det enkelte objekt eller styres via ArchicCADs Model View Options.
I 3D kan du vælge forskellige detaljeringsniveauer. Det gør det muligt at anvende en enklere geometri i store modeller og en mere detaljeret gengivelse af armaturer, der eksempelvis skal indgå i visualiseringer.
Du kan også arbejde med armaturernes lys i ArchiCADs 3D-miljø og blandt andet justere lyskeglens udstrækning, lysmængde og lysfarve, så armaturerne kan indgå som en del af projektets visualiseringer og photorealistic renders.
Bemærk: Lysindstillingerne i BIM-objekterne er udviklet til visualisering og kan ikke anvendes som erstatning for en lysberegning eller lysteknisk projektering
Gør BIM til en del af dit lysdesign
Få vores udendørs armaturer direkte ind i dit Archicad-projekt som BIM-objekter. Her får du adgang til relevante produktdata og kan integrere belysningen tidligt i projekteringen – enkelt og effektivt.